mandag den 17. januar 2011

Jeg elsker Google

Der var faktisk en tid hvor google ikke fandtes. Og hvor man var henvist til underlødige "søgemaskiner" som jubii og alltheweb og hvad de ellers hed. Men i dag er google et regulært festfyrværkeri af apps og services. Som streetview f.eks. Vi tager en bil og sætter et avanceret kamera på taget og kører jorden rundt. Det holder 100%.

Og i dag har jeg så opdaget den ultimative feature ved google på min iphone.

Den kan løse sudoku. De der tal-gåder bag på aviserne.

Man tager et billede af sudoku'en og bang. Den er løst. Super. Nu er jeg ikke den store sudoku entusiast, for at sige det mildt. Men jeg kan i toget i skjul tage et billede af min nabo-passagers sudoku; løse den på 1 sekund og triumferende vise ham den. Eller hvad?

Men det er cool fordi man kan. Fordi det er absolut nytteløst og absolut vidunderligt.

Jeg elsker faktisk Google.